Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2007
Fagudvalg knurrer
Kunstrådets mange fagudvalg er ikke tilfredse.
Der er ikke penge nok til områderne. Men først og fremmest
savner man mening i kunstrådsstrukturen.
De afsluttende beretninger fra Kunstrådets 5 fagudvalg beskriver naturligvis det
udførte arbejde, og de vanskeligheder der har været. Derudover
påtager fagudvalgene sig den opgave at formulere fremadrettede
"testamentariske" spørgsmål til de efterfølgende udvalg. Beretningerne
forholder sig i høj grad til selve konstruktionen af Kunstrådet.
"Musikudvalget har bestemt ikke oplevet den nye struktur som en styrkelse
for det danske musikliv. Hvor det hidtidige musikråd har
kunnet arbejde med stor autonomi og faglig integritet, er
det Musikudvalgets klare opfattelse, at den nye struktur
svækker begge dele."
Så entydigt kan vurderingen af den nye struktur sammenfattes fra Musikudvalget.
Billedkunstudvalget siger tilsvarende:
"at man ikke bare ser strukturens form, som noget der skal være administrativt og politisk effektivt, men som noget der først og fremmest skal være en form, der udspringer af de betingelser, kunsten skabes under. Eksempelvis ville man med denne tankegang ikke etablere en hierarkisk og centralistisk struktur i forhold til et kunstliv, der er pluralistisk og mangfoldigt. Med Kunstrådet er vi endt i en slags mellemløsning."
Scenekunstudvalgets mange konflikter
Scenekunstudvalget er det udvalg, der er mest utilfreds med den nuværende kunststøttestruktur.
Ud fra Scenekunstudvalgets egen beretning er det vanskeligt
at bedømme, i hvilket omfang denne utilfredshed bunder i selve
strukturen eller i det konkrete samarbejde/mangel på samarbejde,
man har følt.
Det er ikke nødvendigvis strukturens skyld, når samarbejdsrelationer beskrives således:
"Denne hierarkiske opbygning med et underordnet udvalg har betydet, at Scenekunstudvalget i flere situationer ikke har kunnet deltage i den politiske diskussion, men været afhængig af Kunstrådets ageren eller været afhængig af, om Kunstrådet accepterede Scenekunstudvalgets faglighed på området. Det er langt fra tilfredsstillende som fagligt organ, dels ikke at kunne reagere resolut, dels at være underlagt en mulig censur."
Og videre:
"Scenekunstudvalget anbefaler derfor, at det klart specificeres, at Scenekunstudvalget har beslutningskompetencen og udtaleretten i sager, som vedkommer scenekunstområdet."
Når politikere giver penge
Litteraturudvalget forholder sig ikke til den overordnede Kunstrådsstruktur. Beretningen giver indtryk af, at udvalget lever fint - indenfor sine egne rammer.
Litteraturudvalget klager ikke over mangel på penge. Ved udvalgets
etablering havde man 15 mio. kr. årligt til rådighed. Dette
er siden steget til 30 mio. kr. Selv om der er fulgt andre
opgaver med merbevillingerne, har udvalget - som udvalg -
haft en tydelig oplevelse af, at få flere penge mellem hænderne.
Denne oplevelse deles ikke af hele litteraturdanmark, idet
størstedelen af merbevillingerne er kompensation for besparelserne
på bibliotekspengene. Omfordelingerne har dog gjort det muligt
for Litteraturudvalget at tage initiativer og skabe nye rammer
med en vis følelse af overskud.
Litteraturudvalget ærgrer sig over nogle af de politiske bindinger,
der har været til udvalget. Eksempelvis skriver man: "Desværre
er Marienborgpuljen øremærket til bestemte formål, hvilket
betyder, at den kun i meget begrænset omfang har været til
glæde for kvalitetslitteraturen, idet disse bestemte formål
ikke modsvarer et større behov i det virkelige liv." Og videre
hedder det: "Heller ikke i 2006 har Marienborgpuljen været
en succes. Dette på trods af, at den nu har eksisteret så
længe, at den burde være indarbejdet i relevante interesseredes
bevidsthed. Det gælder på alle de områder, den dækker, at
ansøgningsmængden er ringe, kvaliteten af ansøgninger på enkelte
undtagelser nær uopmuntrende."
Musikudvalget har tilsvarende oplevelse:
"I Musikudvalget må vi se i øjnene at virkeligheden ikke har svaret
til de politiske argumenter. Det har været en stor og udelt
glæde for udvalget, at politikerne i forbindelse med de
seneste tre finanslove har begunstiget området med nye økonomiske
midler. Men det har hverken gavnet den administrative forenkling
eller den samlede overskuelighed, at midlerne blev givet
via et større antal, snævert definerede puljer."
Selve strukturen kan altså opleves som en hæmsko for det kunstfaglige arbejde. Lige så vanskeligt kan de politiske beslutninger åbenbart opleves. Almindeligvis taler man i de kulturpolitiske debatter om, at politikerne afstikker rammer og de faglige fylder disse rammer ud. Hvad er der så tilbage til politikerne?
Samarbejdet med styrelsen
Kunstrådets fagudvalg har naturligvis været afhængige af en velfungerende Kunststyrelse.
Uden sekretariat til at sikre papirgangene duer kunststøttesystemet
ikke. En del fagudvalg nævner manglende personaleressourcer
som et problem. Scenekunstudvalget skriver, at det er "nødvendigt,
at udvalget har et sagkyndigt, stringent og loyalt arbejdende
sekretariat". Den uvidende læser må altså gå ud fra, at Kunststyrelsens
medarbejdere på scenekunstområdet ikke er fagligt funderede,
stringent arbejdende eller loyale.
Dette forklares med, at administrationen har haft en uheldig
dobbeltrolle med indbygget interessekonflikt, hvor man både
har arbejdet for Scenekunstudvalget og Kulturministeriet.
Denne dobbeltrolle har været "yderst uhensigtsmæssig og direkte
modarbejdende Scenekunstudvalgets mulighed for aktivt, hurtigt
og fyldestgørende at reagere på ministeriets dispositioner."
Musikudvalget beskriver en tilsvarende konflikt: "Med en Kunststyrelse, der både skal varetage sekretariatsfunktioner for Kunstråd og de enkelte faglige udvalg og desuden agere som en del af det ministerielle forvaltningssystem, har Musikudvalget i flere sager oplevet modsætningsforhold mellem Musikudvalgets synspunkter og de synspunkter, der er fremført af Kunststyrelsen.
Især Scenekunstudvalget har åbenlyst været i konstant konflikt med Kunstrådet, Kunststyrelsen og Kulturministeriet i de forgangne 4 år.
